Stuttgart/Hannover, 25. september 2014. Mercedes-Benz Citaro Euro VI blev udmærket på verdens vigtigste messe for erhvervskøretøjer IAA med „Green Bus Award 2014“. Prisen er siden 2011 blevet uddelt årligt skiftevis til en turist- og en bybus af fagtidsskrifterne „Omnibusrevue“ og „Busfahrer“. I år går trofæet for tredje gang på fire år til et køretøj fra Daimler AG i Stuttgart.
Prisen går til den bybus, der har de laveste forbrugsværdier på en krævende teststrækning på „Omnibusrevue“ i Berlin. Køretøjerne testes på en let modificeret variant af bybuslinje 200, der er en særdeles krævende linje, der kun kører igennem bycentrum. Permanente stoppesteder og trafiklys stiller høje krav til fører og teknik. Betingelser, som Citaro Euro VI opfylder i bedste stil, for allerede under udviklingen af bussen var det et krav at opnå den højest mulige samlede rentabilitet.