News 2008
Aktuelt

News 2008

Stuttgart, 30. januar 2008. Mercedes-Benz bybussen Citaro G BlueTec®-hybrid blev udmærket med DEKRA-miljøprisen 2008 ved World Mobility Forum. Clemens Klinke, formand for direktionen hos DEKRA Automobil GmbH, overrakte prisen til Andreas Renschler, direktionsmedlem hos Daimler AG, ansvarlig for Daimler Trucks & Daimler Buses, med ordene: „Vi har præmieret denne passagerbusdrivteknik med DEKRA-miljøprisen 2008, fordi den yder et innovativt og bæredygtigt bidrag til øget livskvalitet for indbyggerne i vores byer.“ DEKRA-miljøprisen lægger vægt på princippet om bæredygtighed og udmærker projekter, tiltag eller initiativer, der yder et vidtrækkende og innovativt bidrag til miljøbeskyttelse.

Andreas Renschler sagde ved prisoverrækkelsen: „Hybrid-passagerbussen er en del af vores initiativ Shaping Future Transportation for et renere miljø. Med 2.600 solgte hybridbusser fra mærket Orion i Amerika og Fuso i Japan er Daimler verdens markedsleder. En fremtidsorienteret hybridteknik også til det krævende europæiske marked tilbyder vi nu med Mercedes-Benz Citaro.“ 

I henhold til DEKRA har juryen bestående af forskere inden for miljø- og trafik samt fagjournalister med prisoverrækkelsen ikke blot honoreret Citaro hybrid men også Daimler AGs årtier lange anstrengelser inden for forsknings- og udviklingsområdet. „Siden 1969 har Daimler igen og igen sat milepæle hen imod realiseringen af diesel-elektriske busser til offentlig persontransport og har også udviklet det passende hybrid-køretøj til det europæiske marked.“